Danmark
Energisk, upcoming ERP-Konsulent
Vil du med på en spændende digitaliseringsrejse og udvikle dig til at blive en dygtig SAP Business One konsulent? Vil du have et stort ansvar, friheden til selv at finde de rigtige løsninger og præge, hvordan dine arbejdsopgaver udføres? Vil du være del af en virksomhed, som har fokus på enestående kvalitet, design og innovation, og som skaber unikke premium-produkter? Så er du den perfekte kandidat.
Lidt om jobbet
Med base på hovedkontoret i Herning bliver du den fjerde IT-medarbejder i et ungt og dynamisk team med en uformel omgangstone og et miljø, hvor der er højt til loftet.
Opgaverne spænder vidt, da Witt vil udskifte alle administrative systemer over en årrække. Du vil få et spændende job med udfordring, udvikling, ansvar og et job i en virksomhed, hvor enestående kvalitet, design og innovation er i højsædet.
Dine primære opgaver:
- Videreudvikling og supportering af Witts nye ERP-system, SAP Business One
- Indgå i den fremtidige udvikling og drift af systemet samt integrationen til andre systemer
- Rapportering, SAP Business One, EDI, CRM, PIM, SQL, Crystal Reports og flere andre spændende områder
Dine kompetencer:
- Et par års erfaring og fungerer i dag som en dygtig ERP-superbruger enten i en forretningsenhed eller i en IT-afdeling
- Erfaring med rapportering og datahåndtering og kan se de muligheder, det giver
- Ønsker at få mere ansvar og udvikle dig både på det personlige og faglige niveau
- Formår at se muligheder, løsninger og optimering af processer
- God til at arbejde selvstændigt og struktureret i en travl og alsidig hverdag
- Team-player, udadvendt og med en positiv indstilling til hverdagen
- Behersker dansk og engelsk på højt niveau
Hvad kan vi tilbyde?
Witt tilbyder en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet. Et job på en fantastisk flot lokation, hvor der gøres meget for medarbejdernes trivsel. Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.
Søg stillingen
Send din ansøgning til [email protected] hurtigst muligt og senest 11. april 2022. Kandidaterne vurderes løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt. For relevante spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til CFO Henrik Hjort Nielsen på tlf. 4040 9990.